Simone


BIOGRAFI


Simone er født den 28. januar 1992 og bor stadig i sin fødeby, Slagelse.
Allerede i sine første leveår stod det klart, at Simone var meget musikalsk. Hun småpludrede ikke som andre børn, men sang altid. Fra hun var 10 år fik hun sangundervisning og sang i gospelkor.

I 2004 smeltede 12-årige Simone alles hjerter, da hun vandt tv-talentshowet "Scenen er din" med Disney-sangen "Vindens farver". I 2005 udkom hendes debutalbum "Vindens farver" med egne fortolkninger af Disney-sange. Albummet indbragte Simone en tripel platinplade og var det tredjebedst sælgende album i Danmark det år. Samme år udkom også julealbummet "On a Night Like This" med Simones yndlingsjulesange. I 2006 udgav hun albummet "Dreams Do Come True" med popballader og i 2008 albummet "Devoted to You" med filmklassikere. Samlet set har Simone solgt over 300.000 cd'er.

I 2010 skød 18-årige Simone sit voksenliv i gang med at deltage i Dansk Melodi Grand Prix med balladen "How Will I Know". I 2013 stod hun igen på Grand Prix-scenen med uptempo-sangen "Stay Awake" og igen i 2016 med balladen "Heart Shaped Hole". Alle tre gange opnåede Simone en flot tredjeplads.

Allerede som teenager fik Simone mulighed for at stå på de fleste scener i Danmark sammen med flere store – både nationale og internationale – talenter og stjerner. Hun er blevet akkompagneret af alt fra store symfoniorkestre og bigbands til enormt talentfulde musikere ved mere intime koncerter, og sådan er det heldigvis stadigvæk.



GENRE


Simone er 100% ægte, når hun uanstrengt kaster sig ud i sine egne fortolkninger af de store ballader, som står hendes hjerte nær. Simones musiksmag er bred og det afspejles også i hendes store repertoire, som indeholder alt fra gamle croonerhits over gospel og musical til store filmklassikere og jazz. Simone synger primært på dansk og engelsk, men også italienske, franske og tyrkiske sange har fundet plads ved koncerterne. Med andre ord: Det kan være svært at sætte Simone i bås, når det gælder genre.



KONCERTER


Simone synger ved både private og offentlige arrangementer og koncerter – lige fra bryllupper og små intime koncerter over ældreunderholdning og kirkekoncerter til store shows og koncerter. På scenen bliver Simone ofte akkompagneret af pianist Mads Granum, men kan også opleves med singback eller orkester. En koncert med Simone repræsenterer noget helt unikt og efterlader et publikum i respekt og beundring.


Booking@simone.dk 


Ønsker du en kirke- eller julekoncert med Simone skal du kontakte: Tlf. 70 26 01 00 - www.bifald.dkwww.julekoncerter.dk eller www.kirkekoncerter.dk

KOMMENDE KONCERTER



Juletur 2023:




Søndag den 19. november 2023 kl. 15:00 i Under Hatten, Korsør

Julekoncert med Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen


Torsdag den 23. november 2023 kl. 19:00 i Sct. Mikkels Kirke, Slagelse

Julekoncert med Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen samt Sofie Elkjær Jensen 


Mandag den 27. november 2023 kl. 19:30 i Herlufsholm Kirke, 4700 Næstved

Julekoncert med Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen


Torsdag den 30. november 2023 kl. 20:00 i Nr. Broby Kirke, 5672 Broby

Julekoncert med Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen


Søndag den 3. december 2023 kl. 15:00 i Horsens Ny Teater, 8700 Horsens

Julekoncert med Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen 


Tirsdag den 5. december 2023 kl. 19:30 i Fuglede forsamlingshus, Store Fuglede

Julekoncert m. Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen


Søndag den 17. december 2023 kl. 16.00 i Ribe Domkirke, Ribe

Julekoncert med Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen


Torsdag dden 21. December 2023 kl. 19.30 i Vodskov Kirke, 9310 Vodskov

Julekoncert med Simone & Ronnie Flyvbjerg Olesen