Biografi

SIMONE EGERIIS

 

 

Simone er født den 28. januar 1992, og bor stadig i sin fødeby, Slagelse.

 

Fra barn…

Som 12 årig (2004) vandt Simone TV-talentshowet Scenen er Din med sangen Vindens Farver (Disney).

 

Ved siden af almindelig skolegang fik Simone sangundervisning. Først af en lokal korleder, Signe Walsøe, og siden 2005 af den professionelle sangcoach, Karina Nus. Karina er stadig en stor del af Simones liv og er med til at udvikle og passe godt på talentet. Derudover optræder Karina ofte som kor for Simone.

 

Allerede som teenager fik Simone mulighed for at stå på de fleste scener i Danmark sammen med flere store – både nationale og internationale – talenter og stjerner. Akkompagneret af alt fra store symfoniorkestre og big bands til enormt talentfulde musikere ved mere intime koncerter. Og sådan er det heldigvis stadigvæk.

 

… til voksen

I 2010 – 18 år gammel – skød Simone sit voksne liv i gang med at deltage i Dansk Melodi Grand Prix med balladen ”How will I know”.

 

Simone tog i perioden 2012-14 flere gange til Los Angeles (USA) for at udvikle sig både musikalsk og personligt. Det kom der et større netværk og flere sange ud af. Bl.a. sangen Stay Awake, som Simone optrådte med ved Dansk Melodi Grand Prix i 2013.

 

Genre

Simone er 100 % ægte, når hun uanstrengt kaster sig ud i sine egne fortolkninger af de store ballader, som står hendes hjerte nær. Simone siger: ”Jeg skal kunne mærke en sang inden i, før jeg synes jeg kan synge den ordentligt”.

Og musiksmagen er bred. Det afspejler hendes store repertoire, som også indeholder alt fra danse-rytmer over gamle crooners til gospel og musicals. Simone synger primært på engelsk. Men også danske, italienske, franske og tyrkiske sange har fundet plads ved koncerterne.

Med andre ord: Det kan være svært at sætte Simone i bås, når det gælder genre.

 

CD’er

Ind i mellem skolegang og live-koncerter har der også været tid til at udgive i alt 4 CD’er, som spænder fra Disney-sange over julemusik til pop-ballader og filmklassikere. Simone har solgt over 300.000 cd’er.

 

 

 

 

 

 

- official web site

AGWeb 2015 © Copyright